Vittrup – lørdag d. 25/6 2022
Efter pause i nogle år spilles der nu igen om hvilken vej/område i Vittrup og omegn der kan kalde sig mester i gadefodbold 2022.
Alle kan være med og derfor er følgende regler gældende:
– 5 spillere på banen af gangen, heraf 2 børn- og eller damespillere.
– Fri udskiftning.
– Kampe af ca. 5-7 min varighed.
– Ingen fodboldstøvler.
– Dommer i alle kampe.
Der spilles på minibane på legepladsen bag ventesalen og der er præmier til vindende hold/gade.
Program for eftermiddagen er:
– Kl. 13.30. Alle møder frem og der opdeles i hold og laves spilleplan.
– Kl. 13.45. Kampene starter.
– Kl. 15.00. Turneringen slutter og der afsluttes med fælles gratis kaffebord.
Det er bare at møde frem, kender du ikke rigtig dine naboer/folk fra området kommer du til det nu! Bliver der hold/gader/områder der ikke kan stille nok spillere låner/blander vi så der bliver hold og alle der har lyst kommer til at spille – så mød endelig frem.
Borgere der ikke vil/kan spille med er selvfølgelig også meget velkommen til at møde frem og heppe på sine naboer og være med under hele eftermiddagens program.
Vi håber på en god eftermiddag.