Vittrup Hede – ny mester i gadefodbold.

Bagerst fra venstre Benjamin, Michael, Jannie og Ina. Liggende forrest Mikkel.


Ved mandagens gadefodboldturnering på legepladsen stillede 5 hold op til kamp om VM (Vittrup Mester): Løkkensvej, Vittrup Hede, Oplandsholdet, familien Rom og Team Jensen. Med over 20 aktive spillere og 10 kampe blev der både kæmpet godt men også taget fint hensyn til og gjort plads til spillere i stor aldersspredning.

En del beboere og tilskuere lagde aften igennem vejen forbi legepladsen for at se holdene dyste og efter en god times spil kunne et forstærket hold fra Vittrup Hede udråbes som gademester 2026 med Oplandsholdet på 2.pladsen. Tillykke til Vittrup Hede-spillerne som modtog præmier sponsoreret af Auto Teknik v/Anders Rom.

Herefter afsluttedes aftenen med sodavand, kaffe og hjemmebagt kage.

Gadefodbold

Lørdag blev den årlige gadefodboldturnering afholdt på boldbanen bag ventesalen i Vittrup. Hurtigt stod det klart at helt rene gadehold var vanskeligt at sammensætte, men ved fælles hjælp blev 3 mixet hold sammensat som spillede en dobbeltturnering med i alt 6 kampe.

De 3 hold viste sig meget jævnbyrdige hvilket resulterede i 5 uafgjorte kampe og den 6. kamp blev dermed udslagsgivende for det endelige resultat. Vinder af turneringen blev ”Dream Team Opland” der trods stor aldersspredning viste sig stærkest og modtog præmier sponsoreret af Auto Teknik v/Anders Rom. På 2. pladsen kom ”Team Rom” tæt efterfulgt af ”De unge drenge”.

Eftermiddagen sluttede med fælles kaffebord for alle spillere og tilskuere. Tillykke til vinderne og tak til alle mødte for en hyggelig eftermiddag.

Du kan se mange flere billeder fra eftermiddagens kampe her:

Gadefodbold 2025

Gadefodbold

i Vittrup – lørdag d. 28/6 2025.  

Igen i år spilles der om hvilken vej/område i Vittrup og omegn der kan kalde sig  mester i gadefodbold. Sidste år løb Vittrup Hedevej med både 1. og 2. pladsen men nu er chancen for at spille om titlen igen.  

Alle kan være med og derfor er følgende regler gældende:  

– 5 spillere på banen ad gangen, heraf gerne både børn, herre- og damespillere 

– Fri udskiftning.  

– Kampe af ca. 5-7 min. varighed.  

– Ingen fodboldstøvler.  

– Dommer i alle kampe.  

Der spilles på minibane på legepladsen bag ventesalen og der er præmier til  vindende hold/gade sponsoreret af Auto Teknik v/Anders Rom.  

Program for eftermiddagen er:  

– Kl. 13.30. Alle møder frem og der opdeles i hold og laves spilleplan. 

– Kl. 13.45. Kampene starter.  

– Kl. 15.00. Turneringen slutter og der afsluttes med fælles gratis kaffebord.  

Det er bare at møde frem. Kender du ikke rigtig dine naboer/folk fra området  kommer du til det nu! Bliver der hold/gader/områder der ikke kan stille nok spillere  blander vi så der bliver hold og alle der har lyst kommer til at spille – så mød endelig frem.  

Alle borgere både spillere og tilskuere er meget velkommen til at møde frem og være med under hele eftermiddagens program og kaffebord.  

Vi håber på en god eftermiddag for hele familien og byen som start på sommeren. 

Gadefodbold

Lørdag blev der dystet i gadefodbold på boldbanen bag ventesalen i Vittrup med 4 deltagende hold.Vittrup Hede stillede stærkt med 8 spillere som blev opdelt på 2 hold, Løkkensvej stillede med 1 hold og sidste hold blev sammensat af spillere fra Børglum Klostervej og Skøttrup.Herefter blev der spillet alle mod alle, og efter 6 spændende kampe kunne vinderholdet kåres.Ny gademester 2024 blev Vittrup Hede 1 som modtog præmier sponsoreret af Auto Teknik v/ Anders Rom. På 2 pladsen kom Vittrup Hede 2 tæt efterfulgt af Børglum Klostervej/Skøttrup og Løkkensvej.Eftermiddagen sluttede med kaffe, sodavand og kage til alle spillere og fremmødte tilskuere.Tillykke til de nye mestre i gadefodbold og tak til alle mødte for en hyggelig eftermiddag.

Gadefodbold

Vittrup – lørdag d. 29/6 2024.

Efter et års pause spilles der nu igen om hvilken vej/område i Vittrup og omegn der kan kalde sig mester i gadefodbold 2024.

Alle kan være med og derfor er følgende regler gældende:

– 5 spillere på banen af gangen, heraf gerne både børn, herre- og damespillere.

– Fri udskiftning.

– Kampe af ca. 5-7 min varighed.

– Ingen fodboldstøvler.

– Dommer i alle kampe.

Der spilles på minibane på legepladsen bag ventesalen og der er præmier til vindende hold/gade sponsoreret af Auto Teknik v/Anders Rom.

Program for eftermiddagen er:- Kl. 13.30. Alle møder frem og der opdeles i hold og laves spilleplan.- Kl. 13.45. Kampene starter.- Kl. 15.00. Turneringen slutter og der afsluttes med fælles gratis kaffebord.

Det er bare at møde frem, kender du ikke rigtig dine naboer/folk fra området kommer du til det nu! Bliver der hold/gader/områder der ikke kan stille nok spillere blander vi så der bliver hold og alle der har lyst kommer til at spille – så mød endelig frem.

Borgere der ikke ønsker at spille med, er selvfølgelig også meget velkommen til at møde frem og heppe på sine naboer og være med under hele eftermiddagens programog kaffebord.

Vi håber på en god eftermiddag for hele familien og byen som start på sommeren.

Gadefodbold

Vittrup – lørdag d. 25/6 2022

Efter pause i nogle år spilles der nu igen om hvilken vej/område i Vittrup og omegn der kan kalde sig mester i gadefodbold 2022.

Alle kan være med og derfor er følgende regler gældende:

– 5 spillere på banen af gangen, heraf 2 børn- og eller damespillere.

– Fri udskiftning.

– Kampe af ca. 5-7 min varighed.

– Ingen fodboldstøvler.

– Dommer i alle kampe.

Der spilles på minibane på legepladsen bag ventesalen og der er præmier til vindende hold/gade.

Program for eftermiddagen er:

– Kl. 13.30. Alle møder frem og der opdeles i hold og laves spilleplan.

– Kl. 13.45. Kampene starter.

– Kl. 15.00. Turneringen slutter og der afsluttes med fælles gratis kaffebord.

Det er bare at møde frem, kender du ikke rigtig dine naboer/folk fra området kommer du til det nu! Bliver der hold/gader/områder der ikke kan stille nok spillere låner/blander vi så der bliver hold og alle der har lyst kommer til at spille – så mød endelig frem.

Borgere der ikke vil/kan spille med er selvfølgelig også meget velkommen til at møde frem og heppe på sine naboer og være med under hele eftermiddagens program.

Vi håber på en god eftermiddag.