Gadefodbold

i Vittrup – lørdag d. 28/6 2025.  

Igen i år spilles der om hvilken vej/område i Vittrup og omegn der kan kalde sig  mester i gadefodbold. Sidste år løb Vittrup Hedevej med både 1. og 2. pladsen men nu er chancen for at spille om titlen igen.  

Alle kan være med og derfor er følgende regler gældende:  

– 5 spillere på banen ad gangen, heraf gerne både børn, herre- og damespillere 

– Fri udskiftning.  

– Kampe af ca. 5-7 min. varighed.  

– Ingen fodboldstøvler.  

– Dommer i alle kampe.  

Der spilles på minibane på legepladsen bag ventesalen og der er præmier til  vindende hold/gade sponsoreret af Auto Teknik v/Anders Rom.  

Program for eftermiddagen er:  

– Kl. 13.30. Alle møder frem og der opdeles i hold og laves spilleplan. 

– Kl. 13.45. Kampene starter.  

– Kl. 15.00. Turneringen slutter og der afsluttes med fælles gratis kaffebord.  

Det er bare at møde frem. Kender du ikke rigtig dine naboer/folk fra området  kommer du til det nu! Bliver der hold/gader/områder der ikke kan stille nok spillere  blander vi så der bliver hold og alle der har lyst kommer til at spille – så mød endelig frem.  

Alle borgere både spillere og tilskuere er meget velkommen til at møde frem og være med under hele eftermiddagens program og kaffebord.  

Vi håber på en god eftermiddag for hele familien og byen som start på sommeren. 

Cykeltur

Husk vores cykeltur igen i morgen Onsdag den 18. juni kl 18.30.
Vi laver en rute og så ender vi ude i Kajholm og drikker vores medbragte kaffe eller anden drikkevare/kage eller kiks.
Vi mødes ved Købmanden i Vittrup kl. 18.30.
Alle er velkommen.

Cykelture

Næste cykeltur er på onsdag den 4. Juni kl. 18.30. Vi mødes som vanligt ved Go’On tanken.

Vi påtænker at lægge vejen forbi Lupin-marken denne onsdag og afslutte turen tids nok til at de håndbold interesserede kan nå hjem til finalen mellem Ålborg Håndbold og Skjern. Det skal ikke være en undskyldning for at blive hjemme på sofaen…….

Herefter vil vi cykle hver anden onsdag indtil sommerferien eller så længe der er interesse og fremmøde.

Vel mødt.

Cykeltur

Husk at sommerens første cykeltur er i aften.

Vi mødes ved Go’on tanken kl. 18.30 og planlægger aftenens rute efter ønsker, vind og vejr.

Passivt medlem

På vores sidste generalforsamling i januar blev der efterlyst muligheden for at støtte foreningen ved at være passivt medlem. Den mulighed åbner vi meget gerne for, så beboere der ikke deltager aktivt i foreningens mere idrætslige aktiviteter, også kan støtte VUG.  Som passivt medlem opnår man flg.:

  1. Stemmeret på foreningens generalforsamling på lige fod med aktive medlemmer.
  2. Tilbud om og mulighed for at deltage i foreningens sociale medlemsarrangementer.
  3. Støtter økonomisk foreningens arbejde og fremtidige aktiviteter.

Passivt medlemskab af VUG koster 100,00 kr./år. og kan indbetales på Mobilepay Box: 4230ER

Der kan også betales på bankkonto:  9033 1510036405.

Vi takker på forhånd for bidrag og glæder os til at byde endnu flere medlemmer velkommen.

Spil og sjov

Så er det i aften kl. 19 at vi afholder den sidste omgang spil og sjov denne vinter.
Kom og vær med til et spil kort eller brætspil.
Alle er velkommen, der er kaffe og kage i pausen.
Pris pr person er 25 kr.

Spil og sjov

Husk vores spil og sjov i morgen Torsdag den 13. marts kl. 19 i Skummesalen i Vittrup.
Kom og vær med i et par timer, hvor vi spiller brætspil og kortspil.
Alle er velkommen, man behøver ikke at være medlem af VUG.
Der er kaffe og kage i pausen.
25 kr. pr. person.

Genvalg på generalforsamling.

Vittrup UG har afholdt sin ordinære generalforsamling i Skummesalen med 15 deltagere.

Efter formandsberetning om et stabilt år med uændret medlemstal blev regnskabet, som viste en mindre overskud fremlagt. Både beretning og regnskab blev herefter godkendt.

Ved valg til bestyrelsen blev Ina Christensen, Jesper Pedersen og Helge Ulrik alle genvalgt. Klaus Nielsen og Johnni Bæk blev valgt som suppleanter og Sten Svendsen blev genvalgt som revisor.

Aftenen startede med fællesspisning og efter generalforsamlingen blev VM-håndboldkampen Danmark-Tunesien vist på storskærm.

Bestyrelsen konstituerer sig på et senere møde.

Generalforsamling

Vittrup UG afholder ordinær generalforsamling

Torsdag den 16. januar 2025 kl. 18.30

i Skummesalen i Vittrup

Program for aftenen bliver

Kl. 18.30 – 19.30 Spisning – stegt flæsk

Kl. 19.30 – 20.15 Generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne

Kl. 20.30 – 21.45 Herrehåndbold: Danmark – Tunesien

Alle medlemmer, ledere og sponsorer er velkommen.