Godt nytår

I løbet af uge 51 blev der afholdt juleafslutninger i de fleste af vores aktiviteter.

I badminton blev der mixet på tværs af alle baner, spillet alle mod alle og efter stor intensitet kunne Peer og Jesper udråbes som vinder af juleturneringen. Aftenen sluttede med fællesspisning og hygge.

Fodbold, både damer og herre, spillede også julebold torsdag og fredag. Ved herre-senior var der som altid mulighed for at vinde en juleand og i år måtte der omspil til for at få dette afgjort og ænderne fordelt.

Aktiviteterne starter igen i uge 1 og der er som altid mulighed for at “springe på” alle aktiviteter efter nytår. I løbet af januar kommer foreningen med et gratis ekstra tilbud til medlemmer – så der er alle gode grunde til at tilmelde sig en aktivitet.

Vittrup UG ønsker sponsorer og medlemmer et godt nytår.