Slag-tilbud” i badminton

Vi har stadig ledige badmintonbaner til udlejning for vintersæsonen.

Pris 1000,00 kr. pr. bane (man bestemmer selv hvor mange man spiller)

Sæsonen slutter med udgang af marts 2026 – ca. 25 gange.

Der kan vælges mellem:

Mandag kl. 18.00-19.00

Mandag kl. 20.00-21.00

For booking og yderligere info kontaktes Anette på 53291196.

cykeltur

Desværre er alle bestyrelsesmedlemmer forhindret i at deltage i cykeltur i aften, men vi kan da kun opfordre jer til at mødes ved Go’on tanken og cykle en tur alligevel.
God tur.

Sæsonstart

I uge 36 begynder den nye vintersæson og det med flere kendte aktiviteter.

Det populære yogahold er klar til en ny sæson og instruktør er for 5. sæson Maj-Britt Zielke der er velkendt yoga-instruktør med flere hold i nordvest Vendsyssel. Yoga foregår i skummesalen, nye deltagere er meget velkommen og der er ingen krav til niveau.

Der er attraktive spilletider og flere tidspunkter for at leje badmintonbaner i hallen ved Vittrup Fri Fagskole, er man mere til at prøve bordtennis, kort og brætspil er Spil & Sjov muligheden i Skummesalen en gang om måneden. Madlavningsholdet for mænd på Hundelev Friskole sæsonstarter ligeledes i september. Foreningens sidste indendørs aktivitet er motionsfodbold som dog først starter til oktober.

Det samlede program og praktiske oplysninger findes under aktiviteter.

Cykeltur

HUSK vores cykeltur i aften onsdag den 13. august kl. 18.30.
Vi mødes ved Købmanden i Vittrup og ser hvor turen går hen i dette flotte sensommervejr.
Alle er velkommen 🚴

Cykeltur

Vi har endnu en cykeltur i morgen onsdag den 30. juli kl. 18.30.
Vi mødes ved købmanden i Vittrup og ser hvor turen går hen.
Vi er vært ved en øl eller sodavand når vi kommer tilbage til Vittrup.
Alle er velkommen

Cykeltur

Husk vi har cykeltur i morgen onsdag den 16. juli kl. 18.30.
Vi mødes ved Købmanden i Vittrup, og så ser vi hvor turen går hen denne gang. Man tager kaffe og lidt sødt med hver især.
Alle er velkommen.

Cykeltur

Vi har cykeltur i morgen Onsdag den 2. Juli kl 18.30.
Tag selv kaffe og lidt sødt med, så ser vi hvor ruten går hen og hvor vi kan nyde den medbragte kaffe.
Vi mødes ved Købmanden i Vittrup.
Alle er velkommen – kom og vær med.

Gadefodbold

Lørdag blev den årlige gadefodboldturnering afholdt på boldbanen bag ventesalen i Vittrup. Hurtigt stod det klart at helt rene gadehold var vanskeligt at sammensætte, men ved fælles hjælp blev 3 mixet hold sammensat som spillede en dobbeltturnering med i alt 6 kampe.

De 3 hold viste sig meget jævnbyrdige hvilket resulterede i 5 uafgjorte kampe og den 6. kamp blev dermed udslagsgivende for det endelige resultat. Vinder af turneringen blev ”Dream Team Opland” der trods stor aldersspredning viste sig stærkest og modtog præmier sponsoreret af Auto Teknik v/Anders Rom. På 2. pladsen kom ”Team Rom” tæt efterfulgt af ”De unge drenge”.

Eftermiddagen sluttede med fælles kaffebord for alle spillere og tilskuere. Tillykke til vinderne og tak til alle mødte for en hyggelig eftermiddag.

Du kan se mange flere billeder fra eftermiddagens kampe her:

Gadefodbold 2025