Generalforsamling med nyvalg til bestyrelsen

VUG har afholdt generalforsamling i Skummesalen og her kunne formanden Helge Ulrik berette om et meget specielt år 2020 med corona og nedlukning af de indendørs aktiviteter i flere omgange. Sommersæsonen med tennis viste dog fremgang hvilket må tilskrives at tennis med få spillere ad gangen er corona-venlig og blev populært i området med mange feriegæster.

Regnskabet viste et mindre overskud hvilket blev betegnet som meget tilfredsstillende i et vanskeligt år. Ved valg til bestyrelsen blev Casper Nellemann nyvalgt i stedet for Ina Christensen der efter 10 år i bestyrelsen ikke ønskede genvalg. Jesper Pedersen og Helge Ulrik blev begge genvalgt og Sten Svendsen blev ligeledes genvalgt som revisor.

Generalforsamling med spisning

Vittrup UG afholder ordinær generalforsamling Onsdag d. 26/5 2021 i Skummesalen.

     Kl. 18.00    Spisning (stegt flæsk med persillesovs incl. 1 øl eller vand)

     Kl. 19.15    Ordinær generalforsamling, dagsorden iflg. vedtægterne.

Efter generalforsamlingen giver forstander Casper Nellemann en aktuel status på Vittrup Fri Fagskole.

Alle medlemmer og interesserede er velkommen.

Generalforsamlingen og spisning afholdes efter gældende krav og retningslinjer. Ved evt stikprøvekontrol skal deltagere over 18 år kunne fremvise gyldigt coronapas.

Vintersæsonen er slut men tag med på gåture i naturen

Da der først genåbnes for indendørs idræt d. 6/5 er vintersæsonen slut, vi håber på en ny og på alle måder en mere normal sæson til september 2021. I stedet er der aktuelt programsat gåtur i Vittrup og omegn hver onsdag i april kl. 18.30. Første gang onsdag d. 7/4 med start fra GO-ON tanken i Vittrup. Ca 1 times varighed og alle kan deltage – så kom og nyd turen, fællesskabet og naturen.

Tennisbanen åbner så snart vejret tillader det, se nærmere her på hjemmesiden.

Nedlukning

Nedlukning af samfundet er forlænget foreløbig til d. 17/1 2021 og det gælder naturligvis også aktiviteterne i VUG.Vi informerer når der igen er nyt.

Nedlukning

Med de skærpede restriktioner nu også gældende for Nordjylland må VUG igen nedlukke alle aktiviteter, foreløbig frem til d. 3/1 2021. Vi melder ud med info om genstart af aktiviteterne så snart der foreligger nyt.

VUG ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår.

Nye restriktioner – Covid19

De nye restriktioner fra d. 26/10 og foreløbig 4 uger frem hvor samlingsforbuddet er nedsat til 10 personer får ændringer for flere af vores aktiviteter.

Madlavning d. 4/11 AFLYSES

Spil & Sjov d. 5/11 AFLYSES.

Fodbold om fredagen kl. 19.00-20.30 fortsætter uændret med max 10 spillere og tilmelding er pt. ikke nødvendig.

Badminton om mandagen kl. 19.00-20.00 & kl. 20.00-21.00. Der er givet besked til jer/banens kontaktperson om evt. ændringer og der spilles efter dette hvis ikke man hører yderligere.

NB! Krav om mundbind fra d. 29/10 er gældende for idrætshaller efter de nye anbefalinger.