Brand på Vittrup Fri Fagskole

Som det nok er de fleste bekendt, opstod der natten til tirsdag brand på Vittrup Fri Fagskole. 

Vittrup UG har de fleste af sine vinteraktiviteter i hallen, som heldigvis undgik flammerne, men dog står tilbage med sodskader, ligesom vand-, el-  og varmeforsyning er ramt. 

Det betyder derfor pt., at vi ikke kan benytte hallen i den kommende uge (39), hvorfor vi er nødt til at aflyse vores aktiviteter.  

Det vides i øjeblikket ikke, hvornår Vittrup UG kan genoptage aktiviteterne, men vi håber selvfølgelig at det bliver hurtigst muligt, og orienterer straks på vores hjemmeside og Facebook, når vi får nærmere besked.